loading

 

Fusion

 

Året 2017 starter med fusion

Fusion 2017

Direktør Mikkel Mørch (t.h.), Danitech Production A/S og CEO Arne Iversen, Dani-tech A/S foran den nye fabriksbygning v. motorvejsafkørslen Vojens

 

Maskinfabrikkerne H.C. Petersens Maskinfabrik ApS og Dani-tech Support ApS er pr. 1. januar 2017 blevet sammenlagt med henblik på at udnytte en række synergier inden for produktion og administration.

Direktøren for det sammenlagte selskab vil være den hidtidige medejer af og direktør for H.C. Petersens Maskinfabrik ApS, Mikkel Mørch, der også er medejer af den fusionerede virksomhed.

Det nye selskab får navnet Danitech Production A/S og indgår som en selvstændig og stærk produktionsvirksomhed i Dani-tech koncernen. Udover Danitech Production A/S består det af Dani-tech A/S, Dani-tech B.V. (Holland) samt en salgsfilial i Malmø, Sverige.

I forbindelse med fusionen samles Danitech Production A/S i 2017 i nye og større lokaler på Melskov Allé 10, 6100 Haderslev, som virksomheden har købt og dermed overtager pr. 1. februar 2017.


Danitech Production A/S har to separate produktionsafdelinger
Den ene afdeling er specialist i spåntagende produktion - særligt inden for rustfrit stål, Duplex og Super Duplex, men også emner i aluminium, messing, bronze, POM og sort jern bearbejdes med stor ekspertise. Fokus er her på drejning og fræsning af emner i både høje og lave styktal.

Udover Traub og Mazak maskiner har den spåntagende afdeling netop indkøbt en ny Star langdrejer til højvolumen-emner. Den spåntagende afdeling har i 2016 tillige indkøbt en DEA 3D-målemaskine til de mere avancerede emner, herunder særligt emner til robotindustrien i aluminium, som er et vækstområde for virksomheden. Kunderne spænder fra fødevareindustrien, flyindustrien og til robotproducenterne.

Den anden afdeling producerer bl.a. hydrauliske cylindre i høj kvalitet. Fokus ligger her på korte leveringstider og en høj fleksibilitet i styktal, hvilket i stigende grad efterspørges af kunderne.
I øjeblikket produceres der hydrauliske cylindre i sortjern, men virksomheden tager i fremtiden hul på udviklingen af blandt andet cylindre i rustfri stål med videre. Kunderne spænder fra mobilindustrien, miljø- og affaldsindustrien og til automatisering for landbrug.

Endvidere investeres der de kommende år i yderligere automatisering og robotisering af cylinderproduktionen.

Begge fusionerede virksomheder har haft god vækst i 2016 og forventer yderligere vækst i de kommende år, ligesom selskabet vil sikre kvaliteten igennem kvalitetssystemerne ISO9001 og ISO14001.

Danitech Production A/S fortsætter med de eksisterende medarbejdere og mellemledere, som glæder sig til at kunne tilbyde eksisterende og nye kunder flere muligheder for bearbejdning, måling, montage, overfladebehandling og bemaling med mere. Medarbejderstaben udvides med en tekniker til planlægning, tegning og salg.

 

Se Danitech Productions hjemmeside


  • Log ind for brug af indkøbsfunktionen!


  •    
     




  • Husk mit log ind


  • Log ind og få adgang til nedenstående funktion.


  • Hvad betyder symbolerne?